23948sdkhjf

Centrene oplevede vækst i 2015

Steen & Strøms danske centre havde en vækst på 4 pct.
En mild vinter kostede lidt på omsætningen i 4. kvartal 2015 i forhold den pæne fremgang i resten af året.

Samlet landede 2015 på plus fire procent i salget, skriver Steen & Strøm i en pressemeddelelse på baggrund af det kvartalsvise Centerbarometer.

Det tager temperaturen på detailbutikkerne i de shoppingcentre, Field’s, Brunns Galleri og Bryggen, som ejes og administreres af Steen & Strøm Danmark.

Stigningen i omsætningen i året 2015 faldt primært i årets første tre kvartaler. Således endte 4. kvartal med en tilbagegang i omsætningen på blandt andet vinterfrakker og sko på to procent.

For alle varegrupperne samlet landede kvartalet på blot en enkelt procents stigning – samme niveau som i den danske detailhandel generelt.
Steen & Strøm ejer og administrerer i alt 21 shoppingcentre i Skandinavien og er en del af Klépierre Group, der er en af Europas største centeroperatører med 179 centre i 16 lande.

De lande som viser den største fremgang, i den generelle detailhandelsudvikling i Europa, er Tyrkiet (9,2 pct.), Estland (7,5 pct.) og Polen (6,4 pct.), mens store lande som Tyskland, England og Frankrig ligger på henholdsvis 3,0 pct., 1,7 pct. og 1,1 pct. I de skandinaviske lande klarer Sverige sig bedst med en stigning på 5,7 pct., mens Norge præsterer 3,6 pct. efterfulgt af Danmark med 2,1 pct.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078